Historien om Hjørring Antenneselskab

Antenneselskab skulle udløse lokalt tv
Hjørring Antenneselskab blev stiftet den 15. marts 1976.
Forud lå en lang diskussion om lokal-tv og kommunens rolle ved nedgravning af kabler. Er fællesantenne en forsyningsopgave på linje med fjernvarme, vand- og elforsyning? spurgte Vendsyssel Tidende i oktober 1973. I Hjørring Byråd blev der spurgt, om man ville bevillige 150.000 kr. til en forbindelse mellem en antennemast i Hjørring Bjerge og en mast i Højene.

Entreprenør og antennelaug
Det var Poul Jacobsen, Nordjysk Fællesantenne, der havde sat sagen på dagsordenen.
I Hjørring og andre byer i Nordjylland havde han i nogle år gravet kabler ned, etableret hovedstationer og antennemaster og solgt tilslutninger. Sådanne kabelnet skulle imidlertid drives af antenneforeninger, og derfor havde en lille gruppe borgere med revisor Knud Buhl i spidsen sidst i 1970 stiftet Hjørring Antennelaug med det formål at drive fællesantenneanlæg i Hjørring kommune. Poul Jacobsen skulle have tilslutningsafgifter, efterhånden som stikkene blev solgt. Derefter skulle Antennelauget overtage anlægget.

Lokal-tv
I 1973 og 74 var der en heftig debat om lokal-tv i Hjørring. Kulturminister Niels Matthiasen tænkte nye tanker og var indstillet på at bryde Danmarks radios monopol med lokal-tv. Da Kulturministeriet stillede midler i udsigt til forsøg, slog tanken kraftigt an i Hjørring. Tv-producer og programsekretær Mogens Kruse holdt på det tidspunkt sabbatår fra Danmarks Radio for at undervise i Hjørring i bl.a videoteknik, og i byrådet sad radiojournalist Poul S. Poulsen som formand for kulturudvalget.
De to gik varmt ind for sagen og fik byrådspolitikerne overtalt til, at Hjørring skulle være den første by i Danmark med lokal-tv.
De to ildsjæle havde en idé om, at Hjørrings borgere skulle lære at bruge fjernsyn, som de bruger dybfryser og telefon. Fjernsynet skulle genskabe kontakten i de fremmedgjorte byer og blive den ny tids gadespejl.

Borgmester Harris Troensegaard skrev en kronik i Berlingske Tidende om eksperimentet, hvor kommunen fik chance for at komme i bedre kontakt med borgerne og styrke demokratiet. Borgmestersekretær Lene Rønn blev lanceret som Danmarks første lokal-tv speaker.

Kulturministeriet sagde ja til forsøget i september 1973, men ville alligevel ikke stille penge til rådighed. Så vedtog byrådet at give 75.000 kr., og Poul S. Poulsen kunne meddele, at København var misundelig på Hjørring. Borgmester Urban Hansen var blevet kritiseret for, at Hovedstaden ikke blev den første by i Danmark med lokal-tv.

Knas med kablerne
Forudsætningen var, at der var et lokalt kabelnet, der kunne transmittere udsendelserne. Byrådet krævede, at der skulle være mindst 1.000 tilsluttede, før lokal-tv forsøget kunne begynde. Det regnede man med at nå hurtigt. Revisor Knud Buhl meddelte, at i september var 700 tilsluttet Antennelaugets anlæg, og at yderligere 700 havde mulighed for at komme med i oktober. Men i Kulturministeriets tilladelse hed det, at der til forsøget alene må anvendes anlæg, for hvilke post- og telegrafvæsnet har udstedt måleattest, og her gik det galt. Det blev nemlig oplyst, at der kun var ganske få godkendelser til anlægget i Hjørring. Antennelauget havde få uger før antaget firmaet Brix-Petersen og Kamp Jørgensen som rådgivende ingeniører, og ingeniør H. Møller herfra mente, at man snart ville få de 1.000 måleattester i hus, som var en forudsætning for forsøget.

For mange fejl
Men sådan kom det ikke til at gå. Byrådet viste sin gode vilje ved at stille et større lån til antennekablerne i udsigt under forudsætning af, at Antennelauget blev omdannet til et selskab. Men det hjalp jo ikke umiddelbart på anlæggets kvalitet. Post- og Telegrafvæsnet besøgte Hjørring i januar 1974 og fandt her så mange fejl, at anlægget ikke kunne godkendes. Kablerne var ikke gravet ned efter forskrifterne, lokal-tv signalerne ville forstyrre andre udsendelser, og der var heller ikke taget tilstrækkelig hensyn til telefonvæsnets kabler under nedlægningen. I februar udtalte entreprenør Poul Jacobsen til VT, at de 1.000 tilslutninger ville være klar til marts, og at hele sagen kun drejede sig om småting. Ikke desto mindre kom godkendelserne stadig ikke på plads, og resultatet blev, at Byrådet den 14. februar 1974 opgav lokal-tv forsøget.
Anlæggets kvalitet blev kun langsomt bragt i orden. Ved siden af de tekniske problemer var det i strid om ejerforholdene, så i mange år, var forholdet til entreprenøren på hvert eneste bestyrelsesmøde. Forholdene endte med retssager, der først blev endeligt afgjort i 1987.

Nyt selskab
Selv om lokal-tv ikke blev til noget, var byrådet positivt stemt over for fællesantenneanlæg. Målet var især at få svensk tv ved siden af en enlige kanal fra Danmarks radio, og med højt placerede an-tenner kunne man også tage norsk tv. Ved siden af slap man for de mange tv-antenner, der skæmmede bybilledet. Kommunen gav derfor antennelauget koncession og pålagde nye udstykninger tilslutning til laugets kabelnet, samtidig med at man forbød opsætning af udvendige antenner. Blandt andet på grund af det anstrengte forhold til entreprenøren gik det langsomt med udvidelsen af anlægget.
En række brave borgere i Antennelauget har gjort et stort stykke arbejde for at skaffe byen et fællesantenneanlæg, skrev Vendsyssel Tidende, men det slog ikke til. Laugets organisation tillod heller ikke, at der blev givet offentlige lån, og derfor besluttede byrådet i foråret 1975 at overføre laugets koncession til et nyt selskab.

A.m.b.a.
Hjørring Antenneselskab a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) var titlen på det nye selskab i det udkast til vedtægter, der blev forelagt byrådet. Forslaget var udarbejdet af advokat Jørgen Holst, der havde været i indenrigsministeriet for at finde formuleringer, der tillod kommunal garanti for lån til selskabet. Formålet var at drive fællesantenneanlæg i kommunen til forsyning af medlemmerne med radio- og fjernsynssignaler.
For en sikkerheds skyld hed det, at bestyrelsen skal når som helst kunne udvide formålet til at omfatte enhver i naturlig forbindelse med formålet hørende teknisk virksomhed, herunder formidling af kabel-tv-signaler. Tanken om lokal-tv var altså ikke opgivet. Selskabet kunne ikke opløses ved generalforsamlings beslutning, før lån optaget med kommunegaranti, var fuldt indfriet.
Bestyrelsen kom til at bestå af syv medlemmer, hvoraf 3 skulle udpeges af byrådet. Kommunen ville have hånd i hanke med økonomien, når den skulle garantere for lån.

Halvkommunalt!
Vedtægterne blev forelagt den stiftende generalforsamling på Codanhus mandag den 15. marts 1976. Mødet forløb ikke helt gnidningsløst og tog hele 5 timer.
Det var deltagere fra Bjergby, der udgjorde oppositionen. De fandt, at vedtægterne gav den kommende bestyrelse for stor indflydelse og overlod for lidt til generalforsamlingen. Selskabet er halv-kommunalt, blev der sagt, og medlemmerne har for lidt at skulle have sagt.
Vedtægterne endte dog med at blive godkendt med få redaktionelle ændringer. De var i forvejen godkendt af både indenrigsministerium og amt. Til den første bestyrelse blev valgt: guldsmed Erik Brønnum, Tårs, major Mogens Nelbo, Bjergby, telegrafist Niels Liltorp og overassistent Kjeld Nielsen, begge Hjørring. Byrådet havde udpeget redaktør Eiler Jørgensen, bogtrykker Per Lund og købmand Johan Jensen, der blev selskabets første formand.

Hjørring Antenneselskab overtog det gamle antennelaugs aktiver, en egenkapital på 188.789 kroner. Til gengæld skulle laugets medlemmer indtil 1982 betale et kontingent, der var 80 kroner mindre end de nye medlemmers.
Antenneselskabet var altså fra begyndelsen organiseret som et andelsselskab med begrænset ansvar, men har gennem alle årene arbejdet som en forening med generalforsamlingen som øverste myndighed. Nu, da lånene for længst er betalt tilbage, bliver alle medlemmer af bestyrelsen valgt af
generalforsamlingen.

Vækst
Fra begyndelsen var det meningen, at kabelnettene i Hjørring og oplandsbyerne skulle vokse sammen. I de første år var der hele 4 master i Hjørring samt master i Bjergby og Tårs.
Efterhånden blev hele Hjørring by sluttet til masten på Bellevue. Der blev oprettet anlæg i Harken i 1978, i Lønstrup i 1980 og i Poulstrup i 1987. Det varede en del år, før tilslutningsafgifterne havde betalt anlæggene i oplandsbyerne. Det var bestyrelsen fuldt ud klar over, men investeringerne blev foretaget for at opfylde foreningens formål, nemlig at levere signaler til hele kommunen.
Udbygningen blev holdt i gang, fordi kommunen fortsat ved alle udstykninger stillede krav om, at nye huse skulle tilsluttes kabelnettet. I andre områder måtte bestyrelsen altid se på økonomien, når nettet skulle udbygges. Hvis ikke omkring halvdelen af husstandene i et område ville sluttes til, måtte bestyrelsen sige nej. År for år forbedredes Antenneselskabets økonomi, og de kommunale lån kunne tilbagebetales længe før planlagt.

Selvfinansierende
Ved udvidelser og tekniske forbedringer har foreningen i snart mange år været selvfinansierende. Det gælder også ved de seneste års sammenkobling af Hjørring by med oplandsbyerne ved hjælp af fiberkabler. Gennem foreningen af 6 separate anlæg har Hjørring Antenneselskab for alvor nået formålet i vedtægterne fra 1976, nemlig at drive fællesantenneanlæg, der dækker alle Hjørring kommune større bysamfund.

 

Skrevet af af Fritz Tandrup i forbindelse med antenneselskabets 25 års jubilæum.

Driftstatus
Tilmelding til generalforsamling 2019
Tilmeld dig her