TV-Pakker 2020

Du kan se kanaloversigten her Kanaler 2020

Spørgsmål og svar

Hvorfor forsvinder Discovery kanalerne?
Det gør de, fordi youSee og Discovery ikke kan blive enige om en aftale for køb af Discoverys 11 kanaler.

Kan HAS ikke bare købe kanalerne direkte ved Discovery eller ved en anden leverandør?
Jo, det kunne vi i princippet godt, men det ville blive en løsning, hvor de 11 kanaler ikke vil blive tilgængelige på web-TV, youSee-boksen, Bland Selv-løsningen, og der ville mangle EPG. Derudover ville det blive en dyrere aftale, som ville binde HAS i minimum 6-12 måneder, og dermed låse HAS i at gå med på den løsning, youSee og Discovery, forhåbentligt, kommer med i løbet af 2020.

Hvad kommer der i stedet for?

Pakke 1 – der kommer Xee i stedet for Kanal 5
Pakke 2 – der kommer TV 2 Sport X og TV3 Puls i stedet for Kanal 4 og Discovery
Pakke 3 – der kommer Nat Geo Wild i stedet for Animal Planet – ellers ingen ændringer udover prisnedsættelsen på 100 kr.

Hvor skal jeg nu se sport?
Du kan stadig, på tværs af tv-kanalerne i de faste tv-pakker, se både Superligaen, OL i Tokyo og EM-slutrunden i fodbold til sommer. Herudover kan du opleve alle kampene fra Premier League, Champions League, Tour de France og se alle løb fra Formel 1.
Kanal Xee, som er i pakke 1, viser halvdelen af kampene fra Premier League samt kampe fra den tyske bundesliga.
Den nye kanal TV 2 Sport X, som kommer i pakke 2, viser kampe fra den spanske La Liga, samt en ugentlig kamp fra den italienske Serie A. Derudover viser den tennis fra Wimbledon og ATP.

 

Hvordan kan jeg se de kanaler, der udgår af pakkerne?

I resten af 2019 kan du naturligvis stadig se alle dine kanaler fra Discovery. YouSee forhandler stadig med Discovery Networks, og vi håber, de kommer frem til enighed, så vi igen kan tilbyde Discoverys kanaler i vores TV-Pakker i løbet af 2020.

Du kan evt. vælge at bruge besparelsen til at købe adgang til Dplay – de første 14 dage er gratis. Lige nu kampagne: de første 6 måneder til 99,95 kr. pr. md.

Læs mere om Dplay her

Hvad gør jeg, hvis jeg har Bland Selv?
Hvis du i dag har valgt nogle af Discoverys kanaler i din Bland Selv-pakke, får du direkte besked fra youSee, så du har mulighed for at vælge nogle andre kanaler.

Bliver min tv-pakke dyrere?
Nej det gør den ikke, de almindelige pakker bliver faktisk billigere.
Bland Selv 11 falder 10 kr. pr. måned og Bland Selv 36 kører videre med uændret pris.

Hvad koster det at skifte pakke?
Man kan opsige/skifte pakke fra den 1. januar 2020 uden omkostninger – gælder frem til 8. januar 2020.

Hvorfor lukker DR nogle af deres kanaler?
Som en del af regeringens media forlig skal DR skære ned, derfor sker følgende:
Der forsvinder 3 DR kanaler – DR3 og DR Ultra lukker – DR2 og DR K bliver til én kanal – ændring sker 2. januar – det manglende indhold kan fremover ses på dr.dk og på youSee web-TV.
Læs mere her om DRs ændringer

 

 

 

 

Driftstatus