Kom tæt på skuespilleren bag ”Wallander”, oplev elge vandre langs en gammel skovstrækning fra Kullberg til Västernorrland, eller følg de tyske Wehrmacht-soldater indbyrdes venskaber og kærlighedsrelationer i slutningen af krigen. Uanset om du er til historie, portrætter, naturdokumentarer, komedier eller krimier, byder NabolandsKanalerne SVT1, NRK1, ARD og ZDF på et væld af spændende programmer i påsken.
NabolandsKanalerne giver os et unikt indblik i landene omkring os – og vi får mulighed for at blive klogere på vores naboer både historisk, politisk, kulturelt og meget mere. NabolandsKanalerne er en fælles betegnelse for vores nabolandes største tv-kanaler, det vil sige SVT1, SVT2, NRK1, ZDF, ARD, TV2 Norge, TV4 Sverige, NDR, Arte og RTL.
Onsdag d. 8. april: ”Overløberen” (1:2) kl. 20.15 på ARD – med danske undertekster
Historisk krigsdrama om kærlighed i en verden i flammer. I anledningen er 75-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig sender ARD et historisk drama i to dele, som handler om de tyske Wehrmacht-soldater i slutningen af krigen og om deres indbyrdes venskaber og kærlighedsrelationer i en verden, der er løbet løbsk.
Andet afsnit: 10. april kl. 20.15
Torsdag d. 9. april: ”Den store elgvandring” (1:2) kl. 8.50 på NRK1 – med danske undertekster
Svensk slow-tv midt i naturen. Elge har i årtusinder vandret mod sommergræs, og i ”Den store elgvandring” kan du følge dyrene langs en gammel skovstrækning fra Kullberg til Västernorrland. Det er slow-tv, når det er bedst og grønnest.
Fredag d. 10. april: ”Elsk mig” (1:6) kl. 21.00 på SVT1 – med danske undertekster
Svensk komediedrama fra 2019. ”Elsk mig” følger overlægen Clara. Hun er en succesfuld karrierekvinde, der til gengæld aldrig har haft held i kærlighed, hvorfor hendes syn på dating bliver mere kynisk for hver dag. Overfor Clara står hendes lillebror Aron, der til gengæld befinder sig på en lyserød sky. Han er smaskforelsket, som kun de unge og uskyldige kan være det. Clara opdager, at selv deres far, Sten, er i gang med at genoplive lidenskaben i sin tilværelse. De befinder sig vidt forskellige steder i livet, men alle forsøger de at navigere rundt i kærligheden og alle de udfordringer og glæder, der følger med.
Lørdag d. 11. april: ”Portræt af Krister Henriksson” kl. 18.30 på SVT1 – med danske undertekster
Tæt på skuespilleren bag ”Wallander”. Krister Henriksson har i sin lange karriere spillet foran kameraet og på de skrå brædder. Herhjemme er han bedst kendt for at have spillet den tænksomme politimand Kurt Wallander hele 32 gange. I dette portræt fortæller Krister Henriksson ærligt og åbent om sit liv på og udenfor lampelyset. Alt fra hans passioner og sejre i livet til de mest sorgfulde øjeblikke.
Mandag d. 13. april: ”Tatort – Das fleißige Lieschen” kl. 20.15 på ARD – med danske undertekster
Nyt mordgåder og nye kommissærer. Den ikoniske tyske krimiserie har fået nye kommissærer og deres første kriminalsag fører dem tæt på en familievirksomhed, hvor alle familiemedlemmer synes at hade hinanden. Den yngste bror, som skulle have overtaget virksomheden, bliver myrdet. Mørke hemmeligheder lurer under overfladen og nogle af dem går helt tilbage til krigstiden, hvor virksomheden gjorde sig i tvangsarbejde.
Tirsdag d. 14. april: Et liv for kronen – Margrethe 2. af Danmark kl. 20.15 på ZDF – med danske undertekster
Portræt af Dronning Margrethe. ZDF tager et nærmere kig på den danske Dronning Margrethe, der i snart 50 år har stået i spidsen for et af verdens ældste monarkier. Hun besteg tronen i en alder af 31 år, men portrætprogrammet går også tæt på årene op til. Inden hun blev kronet som dronningen af Danmark, studerede hun ved Sorbonne i 1960’ernes Paris, hvor hun bl.a. stiftede bekendtskab med den franske forfatter og feminist Simone de Beauvoir.